Anmeldelser

Jeg synes først og fremmest at jeg fik noget ud af at se stykket, og jeg fik et indblik i hvordan det er i en cutters verden... et godt gennemført teaterstykke. (Mette Berg)

Jeg kunne godt lide stykket. Jeg synes, jeg fik et godt indblik ind i en cutters verden. Hvordan hun tænker, og har det. Der var flere virkemidler der fangede mig, og jeg følte mig underholdt det meste af stykket. (Nikolaj Jepsen)

Jeg synes at teaterstykket var rigtig godt, og havde nogle gode effekter, ved brug af kun en skuespiller, og den måde vi kunne føle hendes dramatiske situation, ud fra hendes dans og mimik. Publikum blev rørt at stykket, og man kunne selv mærke hjertet banke en ekstra gang, undervejs.

Stærkt selvskade epos [...] Hudløst giver Lisbeth Sonne Andersens Nanna med små sensibilitets-fyldte signaler hints om, at hun er cutter og hvor ensomt og smerteligt det er at være det, og hvor vanskeligt det er at bryde den selvskadelige adfærd. Hertil får vi ad både ord og dansens vej et godt indblik i, hvordan det kan være at være mor og veninder til en cutter.

Der er en klaustrofobisk tilbageholdthed over det hele, ligesom teksten også skæres op i små, tøvende bidder. En ultrapræcis registrering af et liv som cutter.

et eksempel på, hvor enkelt og vedkommende et dystert emne kan formidles, så det fremstår smukt og skrøbeligt. Her handler det om pigen Nanna, der må skære i sig selv for at udholde smerten inde i sig selv. De fleste piger ville kunne genkende glimt af sig selv i Nannas selvdestruktive tanker.

hvid støj har formået at skabe en stærk psykologisk forestilling med masser af empati og indre dramatik.[...] Med en seværdig koreografi og stringent dramaturgi formår hvid støj at etablere en ung piges liv. Forestillingen er ikke ude på at forklare, moralisere eller helbrede. I stedet for tager stykket fat i nogle universelle problemer, som mange unge piger (og drenge) vil kunne genkende. Der er således masser af stof at tage fat på for de lærere, der tør kaste sig ud i emnet.

Det er ikke ordene, der fylder mest i Hvid Støjs forestilling, fintfølende iscenesat af Charlotte Ladefoged. Pauser, suk og gentagelser i teksten og bevægelserne giver et indblik i, hvordan Nanna styres af sine tvangstanker og -handlinger. Og i hvor fastlåst både hun og hendes mor er i deres vante mønstre og deres forsøg på at bevare facaden.
Lisbeth Sonne Andersens koreografi understreger på mest poetiske vis tristheden og afmagten som hendes afbrudte bevægelser og sætninger, når hun forsøger at fortælle det til sin mor: "mor, ved du godt...", "mor, har du..." [...] Forestillingen er intens i sin symbolik og stærke billeder, der ikke mindst skyldes Stine Worm Sørensens pigede scenografi og lysdesignet, der på fornem vis understreger stemninger og sceneskift i de mange spring i tid og sted.
Det er en udfordring at få en soloperformance til på én gang at være medrivende og troværdig, men det lykkes i høj grad her. Selvom forestillingen er langsom og indeholder mange gentagelser, så bider den sig fast og griber én, mere end man umiddelbart lægger mærke til. Det her er ikke teenageteater for sarte sjæle. Eller måske netop...

Viktig forestilling med appell til ungdom og foreldre... En fin og viktig forestilling som våker å røre ved et av vår tids siste tabuer.

Cutting er en aktuel og barsk affære, som Hvid Støj Sceneproduktion klogelig har valgt at præsentere ved at blande performance, dans, musik, lys og tekst, frem for at lade en tekst være primært styrende.

I et velvalgt miks af performance, dans, musik, lys og tekst formidler »Cutt//« hvor svært det er at være en ung pige der skærer i sig selv, og hvor vanskeligt det er at være pårørende.