Anmeldelser

"Noget af det velfungerende er den gradvise måde, hvorpå ’Usynlig’ nærmer sig, hvad et sådant liv indebærer. I et dramaturgisk forløb, som også er præget af stor musikalitet og rytmisk variation, zoomer forestillingen med masser små konkrete eksempler ind på, hvad det helt basalt vil sige at leve et liv, hvor morgendagen altid er behæftet med usikkerhed for Maja i forhold til hvilket humør, hendes mor er i, og hvad hun finder på."

"Charlotte Ladefoged har med fin sans for det sårbare i emnet flot formået at skabe et manuskript med en detaljeringsgrad, så det er blevet til en både meget informativ og gribende beretning. En fortælling, som på intet tidspunkt overdriver virkelighedens realiteter. Som flot balancerer mellem passager i vemodig mol og gnistfyldt dur, sprælsk højt humør og roligt stille alvorsstunder. Som tydeligvis lytter med stor nænsomhed til den sårbarhed, der er forbundet med at være barn – ung pårørende – af en psykisk syg forælder. Og som til sidst munder ud i et håb."

"Forestillingen 'Usynlig' har et fint hjerte for et stresset barns problemfyldte dagligdag. Temaet er skildret med varm humor, let absurditet i dialogerne og blød musikalitet.

Scenografien er velfungerende med luftige plastik møbler og et enkelt setup af videoinstallationer som let kan skabe nye sceneskift.

Den rullende karakterbytning mellem skuespillerne giver en god energi i forestillingen, og performerne triller ubesværet og let rundt i de forskellige karakterers universer.

Forestillingen giver en nødvendig stemme til mange børn og unge med psykisk syge forældre, så tak til teamet bag for et godt teaterstykke."

Læs interviewet med teaterleder Charlotte Ladefoged: scenekunst som dåseåbner for svære samtaler


Støttet af:

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for ScenekunstAarhus KommuneSpar Nord FondenAugustinus FondenAxel Muusfeldts FondHoffmann og Husmans FondBørnekulturhuset i AarhusBUPL's Solidaritets- og KulturfondDriftsorganisationen Godsbanen