Følesansen ”På gåtur med sanserne”

Pædagogiske læringsmål

Med denne gåtur i sansekasserne får barnet udfordret sin følesans, muskel- og bevægelsessans, og sin evne til at balancere. Det er vigtigt at styrke dette for barnets motoriske udvikling, som har betydning for barnets selvfølelse, kropslighed og for dets deltagelse i sociale sammenhænge. Følesansen kan være en glemsom og passiv sans, men her udfordres følesansen aktivt gennem leg ved at barnet skal føle sig frem og analysere sanseindtrykkene med fødderne. Ved at sætte beskrivende ord på oplevelsen stimuleres barnets sproglige evner.

"Følesansen er kroppens største sans, da de taktile sanseceller findes overalt i huden. Følesansens nerver sender besked til hjernen ved berøring, og mærker mange forskellige ting: temperaturer, tryk, form, overfladestrukturer eller hvis noget gør ondt. Man opnår stor information om sin omverden ved at føle sig frem – typisk med hænderne, men i denne øvelse udfordres netop dét ved i stedet at lade fødderne tage over."

Beskrivelse


Under forestillingen sansede børnene med hænderne og udfordrede følesansen inde i de 10 fingre – men nu skal de sanse med fødderne! Sansekasserne stilles tæt sammen på række, så børnene kan gå fra kasse til kasse. Barnet hjælpes igennem sansekasserne én efter én med en voksen i hånden som støtte til balancen hvis nødvendigt. Barnet skal undervejs forsøge at føle sig frem med fødderne og sætte beskrivende ord på, hvordan det føles. Sørg for at give barnet god tid til at mærke efter med fødderne.


Varighed: Ca. 5 minutter pr. barn              Antal børn: Ubegrænset, men ét barn ad gangen



Forberedelse: Brug nogle store kasser, baljer eller nedrullede plastikposer, hvori der lægges ting af forskellige materialer og teksturer, eksempelvis blade, mos, fjer, sand, sten, kartoffelmel blandet op med vand og slutteligt tempereret vand. Husk et håndklæde til at tørre børnenes fødder med til sidst.


Videreudvikling: Alternativt kan denne øvelse laves med hænderne som sanseapparat, hvor de forskellige materialer, teksturer og former placeres i skåle med et klæde over, så man ikke kan se indholdet. Man føler sig frem med hænderne og beskriver, hvad man kan føle. Ved at gøre dette mister man balanceelementet som en del af følesansen, men legen kan stadig være sjov og udfordrende.