Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/hvid-stoj.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/hvid-stoj.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
Turnéspecifikationer | hvid støj sceneproduktion

Turnéspecifikationer

Refusion: Senses of Cities er refusionsgodkendt og der kan søges refusion af hele prisen.

Målgruppe: Familieforestillinger: Fra 3 til 103 år.
Institutionsforestillinger: Børnehaver og 0. klasser (3 – 7 år).

Publikum: Sansehulen (teltet) er godkendt til max 50 personer inkl. voksne.

Forestillingens varighed: 1 time. (25 min. udstilling + 35 min. forestilling), max 2 forestillinger pr. dag.

Undervisningsmateriale: Der er lavet undervisningsmateriale til sanserne til pædagoger og lærere. Kontakt teatret.

Samarbejde mellem kommune, bibliotek, teaterforening m.fl.: Kommunen, lokale biblioteker, teatre, foreninger mv. kan med fordel gå sammen om at få denne totaloplevelse for de mindste borgere til deres by, så flere i byen kan få glæde af kunstværkets mange facetter. Flere kommuner har allerede med succes aftalt et sådant givtigt samarbejde på tværs af lokale kræfter og økonomier. Der er også mulighed for at holde sanseudstillingen separat åbent nogle timer dagligt, hvis arrangøren har et frivilligtkorps. En evt. ’gratis’ periode kan aftales, således sansehulen kommer ud og bliver en slags ”reklame/plakatsøjle” et stykke tid før eller efter selve forestillingerne spiller.

Pladskrav: Sansehulen (teltet) måler: L: 17 m., B: 8 m., H: 3,80 m. Vær opmærksom på frihøjde, niveau- og hældningsforskelle på mere end 10 cm., brandveje og aflæsningsforhold af skulpturen. Sansehulen kan også stå indendørs i en rådhushal eller anden større hal – så undgås hensyn til vejrforhold.

Nødvendige tilladelser hos politi og brandvæsnet: Arrangør sørger for at alle de nødvendige tilladelser er på plads hos politi og brandvæsnet, inden teatrets ankomst. Vi anbefaler god plads omkring sansehulen (teltet) af hensyn til brandmyndigheder, som afhænger af den enkelte kommune, og vi vejleder gerne.

Certificering: Sansehulen (teltet) er certificeret som en flytbar konstruktion, så der ikke skal søges separat byggetilladelse i hver by.

Betonklodser eller pløkker ift. blæst: For at sikre os mod vejret og i respekt for kravene i certificeringen skal sansehulen spændes fast til 8 stk. beton klodser á 330 kg (dimension som små Hoffmann klodser) eller 4 alm beton klodser á 530 kg (dimension som almindelige Hoffmann klodser) + 2 stk. beton klodser á 330 kg . Arrangøren stå for anskaffelse af disse og for nødvendig minilæsser med palle gafler til placering af beton klodser på 1. opstillingsdag. Alternativt skal teatret have mulighed for at slå 1,5 meters selvbragte pløkker ned.

Mobilhegn: Afhængig af lokale forhold omkring hærværk mv. kan det blive nødvendigt at opstille mobilhegn.

Hjælpere: Opstilling: 2 dage at stille op. Arrangøren stiller 5 personer til rådighed for at hjælpe i 7 timer den første dag. Nedtagning: 1 dag. Arrangøren stiller med 5 personer i 7 timer. Teatret forventer dog, at krav til hjælpere lettes.

Strøm: 400 V (3×16 A som 3 faser samt nul og jord) eller
230 V, hvis adgang til sikringsskab. (evt. fra lydisoleret generator)