Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/hvid-stoj.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/hvid-stoj.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
Senses of Cities | hvid støj sceneproduktion

Senses of Cities

’Senses of Cities’ inviterer børn og voksne på en opdagelsesrejse ind i vores sanser. Inde i en kæmpe sansehule kan publikum først opleve en indbygget interaktiv sanseudstilling og selv afprøve sanserne ved at smage, føle, lugte, se og høre.

Herefter skal publikum sammen med skuespillerne Stine og Jakob vække dukken Lauras sanser i en musikalsk teaterforestilling. Og når hele sanseoplevelsen er fordøjet, bliver du sluppet ud af hulen med en prut…

hvid støj sceneproduktion står bag kunstværket og forestillingen ’Senses of Cities’, der også er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Vi ’gentænker’ børneteater ud i byrummet og tager på rundrejse til en række byer i Region Midt med ’Senses of Cities’. ’Senses of Cities’ vækker dine sanser og giver dig muligheden for at sanse dér hvor du bor, når den pludselig står midt på byens torv.

En sanselig kunstoplevelse i 3 dele med en opsigtsvækkende flytbar sanseshule, som også er en interaktiv sanseudstilling, og som også rummer en scene til en sanselig småbørnsforestilling.

De fem sanser i byers byrum er i spil, deraf Senses of Cities…

Sansehule ude i dit byrum: tilgængelig hele døgnet.

Sansehulen i Senses of Cities kan ses døgnet rundt, når den vækker opsigt i byrummet med sine store øjne, ører, næse, mund, fingre og en kæmpe røv!


Sansehulen kan også stå indendørs i en idrætshal, rådhushal osv. læs om pladskrav her


Sanseinstallation: kan evt. holde åbent separat uden forestilling, hvis arrangør har et frivilligkorps.

Via den taktile tunge og ind gennem munddøren går børn og voksne ind i sansehulen, og ind til sanseinstallation, hvor de kan udforske alle deres 5 sanser - høre, føle, lugte, se og smage.


Scenekunst for de mindste:

Scenerne foregår rundt ved de 5 indvendige sanser. Sanseindtrykkene fra sanse-installationsdelen samles i forestillingen i en narrativ sanselig fortælling. Skuepillernes kostumer indeholder også de 5 sanse-elementer, og er fx lavet af forskellige bløde, kradsende, klistrede stof, som tilskuere tilskyndes til at røre ved, små skjulte højttalere generer lyd, og lommer rummer smags-pastiller til uddeling blandt publikum osv.


Når hele sansekunstoplevelsen er ’fordøjet’ lukkes tilskuerne ud bagi med en prut …


hvid støj ønsker at give - små som store - en opsigtsvækkende kunstnerisk sanseeksplosion med Senses of Cities, og blive en del af vores alles byrum…

Ønsker du at høre mere om Senses of Cities og turnésalg i 2017 og 2018  - kontakt teatret på tlf. 61 71 90 17 eller info(AT)hvid-stoj.dk

Scenen - Senses Of Cities


Støttet af:

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for ScenekunstFonden Aarhus 2017Aarhus kommuneSpar Nord FondenGodsbanen – Aarhus’ KulturproduktionscenterNordea FondenAxel Muusfeldts Fond