[pAp-kAs]


For de 1/2 - 3-årige og deres familier.  pAp-kAsser er ikke kun pAp-kAsser – de kan skabe verdener! Ro af sted i bølgegang og salt havvind, og oplev en frodig skov af træer vokse frem for øjnene af dig, før den i ét nu forvandles til et nyt landskab. Gem dig i kæmpestore pAp-kAsser, eller byg med bittesmå pAp-kAsseklodser – men hold øje med den drilske legekammerats forsøg på at vælte tårnet! Med sig selv, hinanden og pAp-kAsser bygger spillerne Anna og Kasper universer på bedste børnelogiske manér, som de sammen med publikum oplever og forstår igennem legens uendelige muligheder. For sådan er den, legen – fantasifuld, forunderlig, foranderlig og med sin helt egen logik og tempo. Kun fantasien sætter grænser for, hvor legen kan bevæge sig hen! Skal du bevæge dig med? Understøttet af sanselig musik og spillernes nærværende kontakt til publikum tilbyder [pAp]-[kAs] vores mindste verdensborgere en kvalitetsoplevelse, der stimulerer hele sanseapparatet og minder deres voksne om legens vigtighed for vores forståelse af verden.



Forestillingen har URpremiere og spiller på Aarhus Teater, Stiklingen den 3. december til 14. december 2019



Billetter til de offentlige forestillinger kan købes på Aarhus Teaters hjemmeside



Institutioner og grupper bestiller billetter direkte ved hvid støj på book@hvid-stoj.dk og tlf 6171-9017



Støttet af:

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for ScenekunstAarhus KommuneDriftsorganisationen GodsbanenBUPL's Solidaritets- og Kulturpulje